mandag den 5. oktober 2015

Så er det ved at være slut

Afslutningen på sæsonen plejer at være den sidste sejlads med vennerne i Skyllebakkehavnsejladsen. Det foregår over en lang lørdag med 2 sejladser og en herlig fest om aftenen.
Igen i år var det et særdeles pragtfuldt vejr, fuld solskin og knap 20 grader, men desværre så svag vind, at rigtig kapsejlads var udelukket.
1. løb blev afblæst, da vi overskred tidsfristen. Godt det samme, for vi - Per, Kim og skipper - kunne ikke rigtig holde gang i båden, og da vi så oven i købet gik på grund ved mærket, ja så var det slut. Alene dér lagde vi 10 minutter til sejltiden. Vi luskede hjem for motor.
2. løb var kraftigt afkortet, varede dog alligevel tre kvarter, men dér fik vi en 3. plads.
Aftenen gik med meget hygge, ditto mad og rødvin og uddeling af diverse præmier. Meget hyggeligt
Vi overnattede i båden om natten og spiste hyggelig morgenmad sammen med Michael og Heidi fra Monique.
I disse dage er arbejdet med det nye "teak" i cockpittet ved at være færdiggjort. Det ser bare rigtig flot ud. Her et par links til billeder fra en prøvelægning:
https://www.dropbox.com/s/6ju25r77m43v5lt/2015-10-02%2016.15.29.jpg?dl=0
https://www.dropbox.com/s/d0r2o9fo7dz2quo/2015-10-02%2016.15.09.jpg?dl=0

Ingen kommentarer:

Send en kommentar