torsdag den 13. august 2020

Onsdagssejlads nr. ??

Det var en skøn, varm sommeraften, med en behagelig vind fra syd, til denne onsdagssejlads. Der var kun Allan og skipper ombord, men vi gjorde det rigtig godt, med en andenplads som resultat. Der var kryds på det lange ben på hjemturen, så der skulle arbejdes lidt. Men det gør jo kun sejladsen bedre.
Det var egentlig meningen, at en drone skulle filme starten, men det blev desværre ikke til noget - øv, for vi fik en virkelig god start. Måske bliver det til noget en anden gang.

mandag den 10. august 2020

Tur til Rørvig

Finn og Heidi og jeg sejlede sammen Per og Daniella på Gåsen til Rørvig - bare for en lørdagstur. Vi lagde indenom Lynæs for en herlig frokost og landede efterfølgende i en overfyldt Rørvig havn. Men som sædvanlig finder vi altid kongepladsen - for enden af en bro med direkte adgang. Og så lige ved siden af Finn og Marian. Så der var lagt op til fest og farver - og herlig badetur - samt besøg hos Heidis familie, så det endte med, at vi tog en overnatning alligevel. Så det blev en lang, hyggelig aften.
Hjemtur meget tidligt søndag morgen. En herlig tur.
Super plads i en overfyldt havn


Spice of Life med Gåsen på siden ved solopgang

Sommertur 2020

Vi har jo altid stor forventning til vejret, når vi tager på
sommertur. Men der var ikke rigtig gevinst denne gang,
vi tilbragte flere dage indeblæst i havn, og der var ikke særlig
meget t-shirtvejr. Turen var også blevet omlagt fra den
oprindelige plan pga. corona, så vi blev i danske farvande,
men det er nu alligevel ikke så slemt. Så det blev til:
Frederikssund - Hundested - Odden - Langør - Tunø -
Aarhus - Hou - Juelsminde - Bogense - Kerteminde -
Kalundborg - Odden - Nykøbing Sj. - Frederikssund.
Ialt 285 sømil.

Første uge med Kenneth, anden uge med Finn og Heidi og
sidste uge med Marianne. Vi fulgtes undervejs med gode
venner, spiste dejlig mad både ude og i båden og nød en
drink i ny og næ. Vi oplevede motorstop, så marsvin, og
havde skøn sejlads. Alt i alt en dejlig tur på trods af vejret.
Tak til alle på og omkring båden for hyggeligt samvær og
god stemning.
Sejlads efter motorstop


Snask i rørerne

Bakket ind i Langør ved siden af Sunshine med Kim og Lene
Kongepladsen i Tunø havn

Overfyldt Tunø havn
Grillhygge

Tunø
Århus havn

Bakket på plads i Århus

Teaterbodegaen serverede de lækreste rødspætter

Et andet spændende spisested
Hygge i Juelsminde

Fik desværre en flænge i storsejle

Bogense har sin egen lille tissetrold

og smukke gamle huse
Kunst i Kerteminde af Heidis familie

Besøg i Kalundborg: Vibeke, Kasper, Johanne og Frida

Artemis - en hollænder i Kalundborg

som vi overhaler på vandet

Smuk aften i Odden
På besøg på Hempels glasmuseum i Nykøbing Sjælland

Gademusikant i Nyk. Sj.

Ligger igen på kongepladsen - her Nyk. Sj. Blæst inde i 5 dage

Hjemme igen

mandag den 6. juli 2020

Hyggetur til Roskilde

Sommervejret har det lidt svært for tiden - det er koldt og blæsende. Men vi nåede lige at tage på en frisk formiddagstur inden det skiftede. Marianne og jeg tog til Roskilde sammen med Kurt og Lene. For sejl hele turen frem og tilbage. Vi spiste en dejlig frokost på Pipers Hus.
Nu stikker vi snart af på sommertur - håber bare, at vejret arter sig noget bedre.

lørdag den 27. juni 2020

SRPI - nr 24½

Det var jo lige ved, at SRPI blev aflyst for i år pga. corona, men vi lagde pres på for en gennemførelse alligevel. Og sørme om ikke der var 140 tilmeldte både, ganske flot.
Det skulle have været mig, sagde hunden, og Finn og Bent ombord, men Bent aflyste dagen før, og så måtte Finn og jeg på den alene om lørdagen. Der var rigtig fin vind fra nordvest, og det gik faktisk forrygende derudaf. Så gør 4-5 timers silende regn ikke alverden. Vi lå hvor vi skulle i feltet, men en særlig fornøjelse var, at en Hanse 400 ikke kunne sejle os op - det burde den bigtime. Vi kom fint rundt, grillede og hyggede i Marbæk, og gik trætte i seng.
Til søndagens sejlads fik vi hjælp af (endnu en) Finn. Igen en skøn sejldag med god, frisk vind - og denne gang dejligt solskinsvejr. Samme billede som dagen før: vi lå godt i feltet, og holdt Hansen bag os igen.
Alt ialt en dejlig sejlweekend og et supergodt SRPI. Næste år kan vi forhåbentlig holde et forrygende 25-års jubilæum, med fest og præmier m.m.
Resultatet af sejladsen blev en 3.-plads i vores løb, kun slået af Monique og Canicha. Det kan vi sagtens være tilfredse med.

torsdag den 18. juni 2020

Onsdagssejlads

 Efter en lang pause i onsdags-sejladserne, var vi igen på vandet. En dejlig varm og stille aften, med ganske svag vind. Herligt. Vi fik sejlet med genakker, og det er jo altid en oplevelse i sig selv. Der var ikke særlig meget skud i båden, så vi endte nede i placeringerne, jeg ved faktisk ikke hvilken, måske nr. 5-6, ud af 10 både. Gaster: Allan, Per og Finn.

fredag den 5. juni 2020

Pinsetur

Kenneth og jeg tog på pinsetur til Hundested, hvor der blev herlig hygge og fest. Vi havde Daniel og hans to store drenge med derop - med badetur undervejs på Lynæssand. Både Marika og Marianne kom kørende på besøg til en herlig frokost, som Marika og Daniel havde forberedt. Finn og Heidi kom også forbi - på cykel - og flere andre sejlende fra Frederikssund var også landet i Hundested. Om aftenen grillhygge med Jens og Tina fra Jamaica.
Næste dag tog vi på løbehjulstur rundt på havnen og i byen sammen med Jens og Tina, inden bådene Lykke, med Bjørn og Tina, og Adelante, med Lennart og Gitte, ankom. Så var der igen dømt fest med middag på Knud og hygge i båden til ud på natten.
Hjemtur for sejl det meste af turen. En herlig weekend med dejligt vejr og festligt lag.

PS. Spice of Life går ikke ned på udstyr. Seneste anskaffelse er ..... ja, prøv at gætte hvad 😀
Hvad mon dette er???
Hvad mon det her er???

⇦   Cliffhanger......svaret kommer i     ⇨    næste indlæg 
Svar: det er selvfølgelig en æggeskals-topskærer til de blødkogte æg. Sådan en kan ikke undværes på båden!

fredag den 29. maj 2020

Weekendtur til Holbæk og Nyk. Sj.

Finn og jeg tog sent ud på tur onsdag før Kr. Himmelfartsdag og landede i Lynæs om aftenen. Der var godt nok meget trafik gennem broen den aften.
Meget trafik gennem broen

Gang i Sequence
Vi ligger i Holbæk

Hyggede med Sequence og drinks. Dagen efter stødte båden Tina med Niels til og vi fulgtes ad til Holbæk (for motor på fladt vand), hvor vi lagde os udenpå Casimir med Morten og Bettina. Senere kom Gåsen med Per og Maj, og så var der lagt op til hygge. Spiste på Jensens Bøfhus og havde en fest om aftenen.

Tina
Casimir
Næste dag havde vi en skøn tur for sejl til Nykøbing Sj. Det blæste dog op i løbet af eftermiddagen og aftenen, så vi måtte ty til hygge og god mad i salonen på Tina. Men Niels fik da lært at spille Sequence. Hjemad tidligt næste dag, inden vejret blev helt skidt. Herlig tur.

tirsdag den 12. maj 2020

Weekendtur til nykøbing Sj.

En god plads i havnen

Nu måtte det være tid til en tur med overnatning - Kenneth og jeg trængte virkelig til at komme afsted. Om aftenen sejlede vi til Lynæs, bestilte take-away, og fik besøg af Jane og Michael. Næste dag drog vi på udflugt på løbehjulene til
Aftensol i Nykøbing Sj.
Gågaden i en coronatid
dem, skønt at komme hurtigt og nemt omkring.
Vi sejlede over til Nykøbing Sj., og hyggede med en tur op i byen - igen på løbehjul. Meget mennesketomt - men forventeligt. Fik igen lækkert take-away og hyggede i båden. Næste dag tog vi igen op i byen, denne gang var der stuvende fyldt i gågaden - meget underligt i denne tid. Sejlede hjemover med et stop i Frederiksværk for en dejlig frokost. Skøn tur med godt vejr.
Også gågaden i en coronatid, hmmm

1. onsdagssejlads

Der kom alligevel 8 både til start til denne første af forhåbentlig mange gode onsdagssejladser. Det var ellers lige før vi ikke var sejlet ud, da vinden nåede op i nærheden af 12-14 m/sek i stødene. Men med lidt overtalelse stak vi ud - men i 1. reb. God beslutning. Vi havde en super tur rundt på banen, og havde fuld kontrol over begivenhederne - vi lå som 2.-3. båd i skarp konkurrence med Canicha, som dog slog os til sidst. Endte på en 3. plads på præmietiden. Herligt at komme i gang. Gaster: Allan og Per.

mandag den 4. maj 2020

Tune-up

Så fik vi startet op på onsdagssejladserne med en tune-up sejlads. Der deltog kun 4 både, men vi fik alligevel en herlig sejlads i frisk vind fra sydøst. Det var rart at se, at de forbedringer, der er lavet, fungerede godt. Gaster: Allan og Per.

fredag den 24. april 2020

Årets første sejltur

Bemærk den nye zippack
Mads' båd Match
Efter den sidste klargøring, sejlede konen og jeg den obligatoriske første sejltur ned til Jyllinge. Der er sket et par forbedringer og opdateringer på båden - den flotteste er den nye zippack, så alt stof på båden nu er helt ens. Ser rigtigt godt ud, hvis jeg selv må sige det.
På udturen satte vi sejl i den meget svage vind og vi mødte Mads på sin egen Bavaria 34, og fulgtes med ham til Jyllinge. I havnen fik vi takeaway fra Ny Asien på havnen, og hjemturen gik for motor i skumringen. Endnu en hyggelig førstetur - vi håber det betyder en god sæson.

søndag den 5. april 2020

Søsat i dag

Spice of Life blev så søsat i dag. Det gik helt efter planen. Det er som om, at det bliver tidligere og tidligere hvert år, men nu kan det dårligt blive før - så vil der næsten være is på vandet 😋

I det gode forårsvejr summede havnen af folk, der havde travlt med klargøringen af bådene - naturligvis i behørig afstand af hinanden. Vejret var perfekt til søsætning, solrigt og varmt (dog ikke så varmt på vandet). Resten af påsken bliver der arbejdet med mast, sejl og alt det andet.



tirsdag den 31. marts 2020

Nu kommer 2020 - sæsonstart i svære tider

Vasket .....
.... og malet
Så er der taget hul på sæsonen 2020, og selvom det stadig er rimelig koldt, så er vi startet med klargøringen af Spice of Life. Med hjælp fra gode venner er båden nu afdækket, vasket og malet - tilbage er kun poleringen, så er den klar til vandgang. Arbejdet foregår under lidt særlige betingelser: vi må ikke være for mange ad gangen, og ikke stå for tæt på hinanden, på grund af den omsiggribende coronavirus. Vi fejler heldigvis ikke noget - og har ingen planer om at komme til det....7-9-13. Det er snart påske, og så bliver vejret bedre, og så myldrer det med folk på havnen - så det vil være smart at komme hurtigt i vandet. Nu må vi se.
Ingen rigtig kæmpe projekter i år, men jeg har købt en ny zippack. Den glæder jeg mig til at se monteret - så er alt stof på båden helt ens. Et nyt storfald skal sættes på og der er lavet tovværk til at styre bomudhal - det bli'r også godt.
Så er der kun at be' til vejrguderne om en forrygende sæson med varme og mild vind
⛵⛵⛵⛵⛵

mandag den 7. oktober 2019

Afslutning på sæson 2019


En glad gast
Så er den sidste tur sejlet for i år. Det var skønt vejr i lørdags, omend hundekoldt, og vi sejlede banen igennem 2 gange. Det tog et par timer i den jævne vind, med masser af kryds og "hårdt" arbejde for de to gaster, Allan og Niels. Vi var kun 7 både og vi lagde os lige i midten på 4. pladsen.
Om aftenen fejrede vi som sædvanlig hinanden med en gevaldig fest. Mægtig hyggeligt.
Endnu en glad gast
Konen og jeg sov i båden, hvor det hen over natten blev koldt frostvejr, men med varme på båden var det ikke noget problem.
Næste morgen blev båden tømt for alt inventar - sejlene blev taget af efter sejladsen dagen før. Så nu er der bare resten: masten af og båden op.

Herrerne i baren
Denne sæson har sejladsmæssigt været supergod. Ikke mindst den lange sommertur til Tyskland. Så der er i alt sejlet ca. 900 sømil, som endnu er rekorden for mig på en sæson.
Tak til alle omkring båden, det har været en fornøjelse.

fredag den 4. oktober 2019

15. og sidste onsdagssejlads

Det nærmer sig slutningen af sæsonen, og i onsdags sejlede vi - Allan, Mads, Niels og skipper - så den allersidste onsdagssejlads. Vi havde håbet på lidt frisk vind, men den var svag fra vest, så det gav ikke de store udfordringer med kryds. Vi hyggede os i det kolde vejr, og endte på 5. pladsen (4) ud af 8 både. Det lakker stærkt mod enden  :-(

Ingen tilgængelig billedbeskrivelse.