tirsdag den 27. oktober 2020

Slut for 2020

 

Så er de sidste sømil sejlet for i år - det blev til 687 på hele sæsonen, og heraf de 287 på sommerturen. Vi blev i de indenlandske farvande hele året pga. coronakrisen, og det blev heller ikke til så mange onsdagssejladser, dels pga. corona i foråret og dels pga. dykning, som også ligger om onsdagen. 

Sejlene er sendt til servicetjek og reperation, og nu venter jeg bare på motormanden -  så bliver båden dækket til med presenningen, og så er det go'nat til foråret.

Tak til alle omkring båden for mange gode sejlture og hyggelige stunder. Vi vender stærkt tilbage i 2021.





mandag den 28. september 2020

Weekendtur - måske den sidste i år


Lørdag stak vi ud på den nok sidste tur med overnatning for
denne sæson. Vi - konen og skipper - fulgtes med Tina - med Heidi og Niels - i totalt vindstille vejr den korte tur til Frederiksværk

Vejret var langt bedre end forventet, så vi kunne sidde oppe i cockpittet og spise en dejlig fiskefrokost, netop købt på røgeriet på havnen. Vi hyggede hele eftermiddagen og lavede et dejligt aftenmåltid med tilhørende vin m.m. Herligt. 

Hjemtur næste formiddag i et forrygende dejligt varmt vejr. Skøn lille sen efterårstur. Det lakker kraftigt mod enden af sæsonen.


                                                                      

søndag den 27. september 2020

Onsdagssejlads - måske den sidste i år

 Endnu en onsdagssejlads - denne gang med en jævn vind fra syd. Der skulle så krydses en del, så gasterne - Allan og Niels - skulle da lave lidt. Men det var en fredelig sejlads, hvor vi - som sædvanligt - fandt vores placering som 4. båd i rækken af 12 både. En stille dag på kontoret.

Elleore Rundt 2020


Årets Elleore Rundt blev ramt af et meget vindstille vejr. Vi var fire ombord: Allan, Claus, Mette og skipper, og vi havde forberedt os til en frisk sejlads med genakkeren. Det friskforsvandt, men genakkeren fik vi da brugt.
Vi fik en rigtig dårlig start, faktisk kom vi sidst over startlinjen. Men vi fik da sejlet os op, så vi endte med at komme over målstregen som femte båd - så det er godkendt. Banen var blevet kraftigt forkortet. Men vi fik da en hyggelig eftermiddag på
vandet.

søndag den 20. september 2020

Onsdagssejlads med meget vind

Da vi kun var to ombord (Allan og skipper), var der lidt betænkelige miner med den megen vind - i stødene op til 13-14 m/sek. Det var ikke nemt at komme ud fra pladsen, men når vi først var ude på vandet, gik det meget nemmere. Vi sejlede i 2. reb, hvilket gav god kontrol over båden. Vi lå som 3'er ud af 8 både, men fik en dårligere slutplacering. I allersidste vending sprang storsejlet ud af rebet - stroppen blev simpelthen revet ud af syningerne. Så der var pres på. Det var igen rigtig svært at komme tilbage på pladsen, men det gik.  

fredag den 11. september 2020

Onsdagssejlads - nu med frisk vind

Endelig blæste der en frisk vind til vores onsdagssejlads - det har vi ikke været vant til længe. Så det blev en hurtig sejlads med sejlet i 1. reb. Det betød arbejde til gasterne - Allan og Christian, men det gik nu rigtig fint med de mange kryds. Der var fart over feltet lige fra starten af, og vi fandt hurtigt ind i rækken som fjerde båd. Den stilling holdt såmænd lige til mål. Herlig aften.

søndag den 6. september 2020

Endnu en onsdagssejlads

Allan og jeg var de eneste ombord på denne meget stille aften, hvor vinden døde til sidst. Det tog os derfor det meste af 2 timer at komme rundt. Der var bestemt ikke meget fart i båden, og vi blev således også overhalet af de mindre og lettere både. En lidt kedelig aftensejlads. Men en flot aften.

torsdag den 27. august 2020

Kollega sejltur

Kollegatur
Det er efterhånden blevet en tradition med en lille sejltur med teamkollegerne. Det endte med at blive rigtig godt vejr, så vi rundede den nye bro et par gange (for motor) og tullede lidt rundt på fjorden.
Vores favoritpizzeria var lukket, så maden blev hentet på Sundwich - også et dejligt madsted. Hyggelig eftermiddag.

fredag den 21. august 2020

En rigtig hygge-/badetur


Godt ramt
Fint svæv
På en af de varmeste dage tog konen og jeg en tur nedad Roskilde Fjord. Flere steder lod vi bare båden drive, og jeg hoppede flere gange i vandet - skønt. Det har ellers ikke været den store badesommer i år. Jeg fik renset bunden og skruen, ret godt her sidst på sæsonen. Vi sejlede til Jyllinge og spiste og hjemturen om aftenen var lige så varm som udturen. En herlig dag.

torsdag den 13. august 2020

Onsdagssejlads nr. ??

Det var en skøn, varm sommeraften, med en behagelig vind fra syd, til denne onsdagssejlads. Der var kun Allan og skipper ombord, men vi gjorde det rigtig godt, med en andenplads som resultat. Der var kryds på det lange ben på hjemturen, så der skulle arbejdes lidt. Men det gør jo kun sejladsen bedre.
Det var egentlig meningen, at en drone skulle filme starten, men det blev desværre ikke til noget - øv, for vi fik en virkelig god start. Måske bliver det til noget en anden gang.

mandag den 10. august 2020

Tur til Rørvig

Finn og Heidi og jeg sejlede sammen Per og Daniella på Gåsen til Rørvig - bare for en lørdagstur. Vi lagde indenom Lynæs for en herlig frokost og landede efterfølgende i en overfyldt Rørvig havn. Men som sædvanlig finder vi altid kongepladsen - for enden af en bro med direkte adgang. Og så lige ved siden af Finn og Marian. Så der var lagt op til fest og farver - og herlig badetur - samt besøg hos Heidis familie, så det endte med, at vi tog en overnatning alligevel. Så det blev en lang, hyggelig aften.
Hjemtur meget tidligt søndag morgen. En herlig tur.
Super plads i en overfyldt havn


Spice of Life med Gåsen på siden ved solopgang

Sommertur 2020

Vi har jo altid stor forventning til vejret, når vi tager på
sommertur. Men der var ikke rigtig gevinst denne gang,
vi tilbragte flere dage indeblæst i havn, og der var ikke særlig
meget t-shirtvejr. Turen var også blevet omlagt fra den
oprindelige plan pga. corona, så vi blev i danske farvande,
men det er nu alligevel ikke så slemt. Så det blev til:
Frederikssund - Hundested - Odden - Langør - Tunø -
Aarhus - Hou - Juelsminde - Bogense - Kerteminde -
Kalundborg - Odden - Nykøbing Sj. - Frederikssund.
Ialt 285 sømil.

Første uge med Kenneth, anden uge med Finn og Heidi og
sidste uge med Marianne. Vi fulgtes undervejs med gode
venner, spiste dejlig mad både ude og i båden og nød en
drink i ny og næ. Vi oplevede motorstop, så marsvin, og
havde skøn sejlads. Alt i alt en dejlig tur på trods af vejret.
Tak til alle på og omkring båden for hyggeligt samvær og
god stemning.
Sejlads efter motorstop


Snask i rørerne

Bakket ind i Langør ved siden af Sunshine med Kim og Lene
Kongepladsen i Tunø havn

Overfyldt Tunø havn
Grillhygge

Tunø
Århus havn

Bakket på plads i Århus

Teaterbodegaen serverede de lækreste rødspætter

Et andet spændende spisested
Hygge i Juelsminde

Fik desværre en flænge i storsejle

Bogense har sin egen lille tissetrold

og smukke gamle huse
Kunst i Kerteminde af Heidis familie

Besøg i Kalundborg: Vibeke, Kasper, Johanne og Frida

Artemis - en hollænder i Kalundborg

som vi overhaler på vandet

Smuk aften i Odden
På besøg på Hempels glasmuseum i Nykøbing Sjælland

Gademusikant i Nyk. Sj.

Ligger igen på kongepladsen - her Nyk. Sj. Blæst inde i 5 dage

Hjemme igen

mandag den 6. juli 2020

Hyggetur til Roskilde

Sommervejret har det lidt svært for tiden - det er koldt og blæsende. Men vi nåede lige at tage på en frisk formiddagstur inden det skiftede. Marianne og jeg tog til Roskilde sammen med Kurt og Lene. For sejl hele turen frem og tilbage. Vi spiste en dejlig frokost på Pipers Hus.
Nu stikker vi snart af på sommertur - håber bare, at vejret arter sig noget bedre.

lørdag den 27. juni 2020

SRPI - nr 24½

Det var jo lige ved, at SRPI blev aflyst for i år pga. corona, men vi lagde pres på for en gennemførelse alligevel. Og sørme om ikke der var 140 tilmeldte både, ganske flot.
Det skulle have været mig, sagde hunden, og Finn og Bent ombord, men Bent aflyste dagen før, og så måtte Finn og jeg på den alene om lørdagen. Der var rigtig fin vind fra nordvest, og det gik faktisk forrygende derudaf. Så gør 4-5 timers silende regn ikke alverden. Vi lå hvor vi skulle i feltet, men en særlig fornøjelse var, at en Hanse 400 ikke kunne sejle os op - det burde den bigtime. Vi kom fint rundt, grillede og hyggede i Marbæk, og gik trætte i seng.
Til søndagens sejlads fik vi hjælp af (endnu en) Finn. Igen en skøn sejldag med god, frisk vind - og denne gang dejligt solskinsvejr. Samme billede som dagen før: vi lå godt i feltet, og holdt Hansen bag os igen.
Alt ialt en dejlig sejlweekend og et supergodt SRPI. Næste år kan vi forhåbentlig holde et forrygende 25-års jubilæum, med fest og præmier m.m.
Resultatet af sejladsen blev en 3.-plads i vores løb, kun slået af Monique og Canicha. Det kan vi sagtens være tilfredse med.

torsdag den 18. juni 2020

Onsdagssejlads

 Efter en lang pause i onsdags-sejladserne, var vi igen på vandet. En dejlig varm og stille aften, med ganske svag vind. Herligt. Vi fik sejlet med genakker, og det er jo altid en oplevelse i sig selv. Der var ikke særlig meget skud i båden, så vi endte nede i placeringerne, jeg ved faktisk ikke hvilken, måske nr. 5-6, ud af 10 både. Gaster: Allan, Per og Finn.

fredag den 5. juni 2020

Pinsetur

Kenneth og jeg tog på pinsetur til Hundested, hvor der blev herlig hygge og fest. Vi havde Daniel og hans to store drenge med derop - med badetur undervejs på Lynæssand. Både Marika og Marianne kom kørende på besøg til en herlig frokost, som Marika og Daniel havde forberedt. Finn og Heidi kom også forbi - på cykel - og flere andre sejlende fra Frederikssund var også landet i Hundested. Om aftenen grillhygge med Jens og Tina fra Jamaica.
Næste dag tog vi på løbehjulstur rundt på havnen og i byen sammen med Jens og Tina, inden bådene Lykke, med Bjørn og Tina, og Adelante, med Lennart og Gitte, ankom. Så var der igen dømt fest med middag på Knud og hygge i båden til ud på natten.
Hjemtur for sejl det meste af turen. En herlig weekend med dejligt vejr og festligt lag.

PS. Spice of Life går ikke ned på udstyr. Seneste anskaffelse er ..... ja, prøv at gætte hvad 😀
Hvad mon dette er???
Hvad mon det her er???

⇦   Cliffhanger......svaret kommer i     ⇨    næste indlæg 
Svar: det er selvfølgelig en æggeskals-topskærer til de blødkogte æg. Sådan en kan ikke undværes på båden!

fredag den 29. maj 2020

Weekendtur til Holbæk og Nyk. Sj.

Finn og jeg tog sent ud på tur onsdag før Kr. Himmelfartsdag og landede i Lynæs om aftenen. Der var godt nok meget trafik gennem broen den aften.
Meget trafik gennem broen

Gang i Sequence
Vi ligger i Holbæk

Hyggede med Sequence og drinks. Dagen efter stødte båden Tina med Niels til og vi fulgtes ad til Holbæk (for motor på fladt vand), hvor vi lagde os udenpå Casimir med Morten og Bettina. Senere kom Gåsen med Per og Maj, og så var der lagt op til hygge. Spiste på Jensens Bøfhus og havde en fest om aftenen.

Tina
Casimir
Næste dag havde vi en skøn tur for sejl til Nykøbing Sj. Det blæste dog op i løbet af eftermiddagen og aftenen, så vi måtte ty til hygge og god mad i salonen på Tina. Men Niels fik da lært at spille Sequence. Hjemad tidligt næste dag, inden vejret blev helt skidt. Herlig tur.

tirsdag den 12. maj 2020

Weekendtur til nykøbing Sj.

En god plads i havnen

Nu måtte det være tid til en tur med overnatning - Kenneth og jeg trængte virkelig til at komme afsted. Om aftenen sejlede vi til Lynæs, bestilte take-away, og fik besøg af Jane og Michael. Næste dag drog vi på udflugt på løbehjulene til
Aftensol i Nykøbing Sj.
Gågaden i en coronatid
dem, skønt at komme hurtigt og nemt omkring.
Vi sejlede over til Nykøbing Sj., og hyggede med en tur op i byen - igen på løbehjul. Meget mennesketomt - men forventeligt. Fik igen lækkert take-away og hyggede i båden. Næste dag tog vi igen op i byen, denne gang var der stuvende fyldt i gågaden - meget underligt i denne tid. Sejlede hjemover med et stop i Frederiksværk for en dejlig frokost. Skøn tur med godt vejr.
Også gågaden i en coronatid, hmmm