mandag den 7. oktober 2019

Afslutning på sæson 2019


En glad gast
Så er den sidste tur sejlet for i år. Det var skønt vejr i lørdags, omend hundekoldt, og vi sejlede banen igennem 2 gange. Det tog et par timer i den jævne vind, med masser af kryds og "hårdt" arbejde for de to gaster, Allan og Niels. Vi var kun 7 både og vi lagde os lige i midten på 4. pladsen.
Om aftenen fejrede vi som sædvanlig hinanden med en gevaldig fest. Mægtig hyggeligt.
Endnu en glad gast
Konen og jeg sov i båden, hvor det hen over natten blev koldt frostvejr, men med varme på båden var det ikke noget problem.
Næste morgen blev båden tømt for alt inventar - sejlene blev taget af efter sejladsen dagen før. Så nu er der bare resten: masten af og båden op.

Herrerne i baren
Denne sæson har sejladsmæssigt været supergod. Ikke mindst den lange sommertur til Tyskland. Så der er i alt sejlet ca. 900 sømil, som endnu er rekorden for mig på en sæson.
Tak til alle omkring båden, det har været en fornøjelse.

fredag den 4. oktober 2019

15. og sidste onsdagssejlads

Det nærmer sig slutningen af sæsonen, og i onsdags sejlede vi - Allan, Mads, Niels og skipper - så den allersidste onsdagssejlads. Vi havde håbet på lidt frisk vind, men den var svag fra vest, så det gav ikke de store udfordringer med kryds. Vi hyggede os i det kolde vejr, og endte på 5. pladsen (4) ud af 8 både. Det lakker stærkt mod enden  :-(

Ingen tilgængelig billedbeskrivelse.