mandag den 31. maj 2021

Hyggetur til Roskilde

Endelig kom det dejlige varme sommervejr, og det kaldte på en smuttur til Roskilde med Finn, Per og Maj. For sejl med en jævn vind derned, og så hente pizzaer og spise i båden. Hjemtur i skumringen for motor, da vinden døde. Men rigtig hyggeligt og højt humør. Skipper skulle slet ikke lave noget, billedet er opstyltet 😉

fredag den 28. maj 2021

Onsdagssejlads.

 En dejlig sejlads i jævn vind fra syd. Så der skulle krydses lidt. Men vi havde en god sejltur. Allan og Steffan var gaster.

Kr. Himmelfart

Kenneth og jeg tog på forlænget weekendtur over to overnatninger. Vi sejlede - i regnvejr - til Rørvig og mødtes med andre fra havnen. Så er der jo som altid dømt hygge og fest.

Dagen efter sejlede vi til Hundested, her fik vi som sædvanligt en supergod plads, og var igen i hyggeligt selskab.

Nogenlunde vejr, men koldt.

Onsdagssejlads.

Årets første sejlads og også første onsdagssejlads. Ikke meget vind. Vi var Allan og Steffan, som er helt ny bådejer og sejler. Men villig til at lære.