torsdag den 19. august 2021

Onsdagssejlads

Så blev det en onsdagssejlads med gevaldig sus i skørterne. Det blæste på tværs af fjorden med vindstød på op til 15 m/sek. Så sejlene blev sat i reb 2 og truffet de nødvendige beslutninger for en sikker sejlads. Ombord var Allan, Steffan, Melinda og skipper - og det var faktisk første gang, at Melinda skulle opleve noget blæsevejr i en sejlbåd. Og hun fik valuta for pengene. Men vi klarede turen fint, lavede ingen fejl og sejlede i mål klart foran de 3 andre både. Der var ikke mange, der ville på vandet den aften. Det sværeste er jo altid at komme ud og ind af pladsen, men det gik nu også fint nok. Så en herlig rusketur - det har vi ikke haft længe.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar