fredag den 31. maj 2019

4. onsdagssejlads

Allan og jeg var de eneste ombord til denne 4. sejlads (vi sprang den 3. over), men der var kun en jævn vind fra nordvest, så det kunne vi godt håndtere. Vi fik en rigtig god start og lå toer lige efter Gåsen (med de nye sejl, puha). Men de lavede en stor fejl og missede en bøje, så vi lå forrest det meste af tiden. På det lange ben sydpå i medvind kom Gåsen igen forbi os med deres spiler, så vi endte på 2.pladsen, langt foran de nærmeste forfølgere - dog blev det til en 3.plads på præmietiden. Nu har vi snart et lystal som en middelsvær færge, så det bliver svært at få gode placeringer.
Ingen tilgængelig billedbeskrivelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar