søndag den 30. september 2012

En herlig lørdag med sejlads og fest


Beviset på en god placering

Lørdag var der afslutning i Skyllebakkehavn-sejladserne med to løb og fest om aftenen. Der var god vind på tværs, men dagen startede med regn - senere blev det et dejligt sejlvejr. Vi - Per, Christian og skipper - sejlede rigtig godt på den til lejligheden lidt ændrede bane, men der var tæt løb mellem bådene, og så vi endte på en 6. plads ud af 7 både. I andet løb var vi endnu bedre og blev nr. 5 ud af 8 både. Men der blev rørt godt rundt i placeringerne, så derfor endte vi på en samlet delt 3. plads i de to sejladser. Ik' så ringe endda.
Et billede af et billede af starten (Spice of Life er sidst)
Aftenen bød på en herlig fest med god mad og hyggeligt samvær med de øvrige sejlere. Der blev uddelt diplomer og præmier (jojo, jeg fik skam også en). På resultatlisten kan man se, at Spice of Life ender på en samlet 7. plads - det ku' ha' været lidt

Sæsonens endelige resultat
bedre, hvis vi havde sejlet flere sejladser.
Men ingen grund til sure miner: det har
været rigtig sjovt at være med, fordi der
er en afslappet og sjov stemning omkring
sejladserne. Nu har Christian og Per været
faste folk gennem hele sæsonen - og tak
for det - og vi er blevet et udmærket team,
med nogle gode rutiner og mod på at blive
bedre og bedre. Jeg glæder mig til næste år.
Nu varer det nok ikke så længe, før der ikke sejles mere og båden bliver pakket sammen for vinteren. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar