Onsdag d. 14. juni var en særdeles flot aften med perfekt sejlervejr.
Her er en flot billedserie af en sekvens fra sejladsen.
Prøv at åbne billederne og scroll med musen - det bliver næsten en lille film.
mandag den 6. november 2017
lørdag den 4. november 2017
Helt slut for 2017
![]() |
Venter på traktoren |
![]() |
Helt ude af vandet |
I løbet af året har vi sejlet lidt over 650 sømil, hvilket er lidt sølle, men det skyldes nok den lidt kedelige sommer. Det gør vi bedre næste år.
Der er blevet taget mål til den nye sprayhood og telt, og jeg glæder mig vildt til at modtage det. Der er desværre et halvt års tid til at se det monteret på båden, men jeg er sikker på, at det bare bliver lækkert.
mandag den 30. oktober 2017
Forsinket optagning
Båden skulle egentlig have været oppe på land allerede nu, men stormen Ingolf kom forbi med højvande og meget blæst.
Så er det ikke muligt for havnefogeden at tage både op, så nu er der ekstra pres på de sidste 14 dage, så alle kan nå det.
Jeg har tid på lørdag - så håber jeg alt går vel denne gang.
mandag den 9. oktober 2017
Sæsonafslutning med sejlads og fest
Lørdag var så den allersidste sejldag i denne sæson. Der var lagt i ovnen til en hyggelig dag på vandet efterfulgt af en stor fest i Marbæks klubhus.
Vejret var godt til den første af to sejladser: god, frisk vind samt tørvejr. Vi havde respeedstart, så de 9 både startede forskudt og (burde) komme samlet i mål. Vi havde derfor alle de mindre både foran os og alle de større både bag os. Det giver et godt kapløb. Vi sejlede rigtig fint og blev nr. 3 ud af 9 både - overhalede et par stykker, men blev ikke selv indhentet. Gaster: Christian og Kurt.
Anden sejlads blev en stille, men særdeles våd affære. Det regnede fra start til slut, og der var kun svag vind. Vi havde sat Kurt af forinden, så kun Christian og skipper sejlede i den svage vind. Dér måtte vi nøjes med 6. pladsen.
Om aftenen holdt vi et brag af en fest. Stort fremmøde og høj stemning med supergod mad, musik og dans. Det kunne ikke være bedre. Og så var der skam pokaler til de tre øverste på skamlen 🙌
Vejret var godt til den første af to sejladser: god, frisk vind samt tørvejr. Vi havde respeedstart, så de 9 både startede forskudt og (burde) komme samlet i mål. Vi havde derfor alle de mindre både foran os og alle de større både bag os. Det giver et godt kapløb. Vi sejlede rigtig fint og blev nr. 3 ud af 9 både - overhalede et par stykker, men blev ikke selv indhentet. Gaster: Christian og Kurt.
Anden sejlads blev en stille, men særdeles våd affære. Det regnede fra start til slut, og der var kun svag vind. Vi havde sat Kurt af forinden, så kun Christian og skipper sejlede i den svage vind. Dér måtte vi nøjes med 6. pladsen.
Til højre ses slutstillingen over årets sejladser: vi får en tredieplads, og det er vi godt tilfredse med.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEibsqDRk9BaODaXb85IZzrmJOii2v2qltg7eBfQ0B5WVRkxMX67DHkK8_IOMDqtNGyBx4yx6Hch4RpHzY5XTJgMHd7GRulGYDows0xpUU5Kq_w3KjPn9eiM2UATI2U4bwrxKZfakX6Ey_k/s200/2017-10-09+20.04.49.jpg)
Nu skal båden bare tømmes helt, rigges af og sættes på land, så må vinteren gerne komme.
Nå jo...jeg har en bestilling i gang på en ny sprayhood og telt fra Sverige. De kommer snart og tager mål, og leverer i løbet af vinteren. Mere om det senere - det bliver spændende.
onsdag den 4. oktober 2017
14. og sidste onsdagssejlads
Der var ventet meget kraftig vind, men det blev heldigvis ikke så voldsomt - faktisk var det perfekt sejlervejr: 5-7 m/sek og op til 10-11 i stødende.
Så det var lidt ærgerligt, at kun 6 både deltog i denne sidste onsdagssejlads.
Vi var det faste team om bord: Per, Christian, Kurt og skipper, og alt fungerede rigtig godt. Vi sejlede fint og fulgte godt med de forreste, men nede på en fjerdeplads. Men vi fik kæmpet os op på 3.-pladsen og den holdt vi i mål.
Først i mål kom Canicha (endte på 5.-pladsen), nr. 2 blev Monique (endte på 6.-pladsen), vi som nr. 3 (endte også 3'er), Dragen blev nr. 4 (endte som 4'er). Vi 4 både lå rimelig tæt.
Et stykke efter kom Olivia på 5.-pladsen (endte som 2'er) og sidst kom Bacchus, som endte som vinder. Så der blev byttet godt rundt på placeringerne.
Samlet over hele sæsonen bliver vi nr. 3, det kan vi i hvert fald godt være tilfredse med. Samlet nr. 1 bliver Monique og nr. 2 bliver Dragen.
Det har været en meget hyggelig sæson med disse sejladser. Det fortsætter selvfølgelig til næste år, og måske er der plads til lidt flere både.
Nu er der kun afslutningen på lørdag tilbage, så er den sæson slut.

søndag den 1. oktober 2017
Elleore Rundt: en vild sejlads
Det var lige på kanten til, at det ikke var forsvarligt at sejle ud. Flere både kom ikke ud til start og nogle valgte at stoppe undervejs, og nogle udgik med havari med ødelagte sejl. Men vi - Finn og skipper - var opsatte på at gennemføre. Og vi undgik heldigvis uheld eller lignende.
Der var tilmeldt knap 40 både, og jeg vil tro, at omkring 25 både gennemførte. Sejladsen er på ca. 18-20 sømil.
Der blæste en stærk vind fra sydøst, med vindstød oppe i 15-16 m/sek, så vi havde storsejlet sat i 1. reb fra starten af, og kun et halvt forsejl. Vi fik en god start og lå med fremme. Der skulle overhales en masse både fra den første start af de mindre både, men det er jo med til at holde feltet mere samlet. Nede mod Roskildebredningen valgte vi at sætte storen i 2. reb, for der ventede en hård og våd tur i bidevind neden om Elleore. Men det gik nu fint og på hjemvejen havde vi en fin agten for tværs, som sendte os afsted med 8-9 knob det meste hjemturen.
Vi kom i mål som 5. båd - ganske fint resultat, men placeringen på præmietiden kender jeg endnu ikke.
Til sidst skulle vi bare have båden i havn, det voldte nu også nogle kvaler - fnis Finn - og så var der aftenhygge og fest i Marbæks nye klubhus. En rigtig fed sejldag.

onsdag den 27. september 2017
13. onsdagssejlads
Vi fik en rigtig elendig start, derfor kunne jeg filme hele feltet bagfra - det så til gengæld flot ud.
Vi sejlede ok, og lå på en sjetteplads under hele løbet, det kunne vi ikke gøre så meget ved. Men desværre endte vi på 7.-pladsen på præmietiden. Faktisk endte den næsthurtigste båd på 10.-pladsen, så der blev blandet godt rundt på bådenes placeringer pga. lystallene. Men sådan skal det jo være.
Gaster i aften: Per, Christian og Jørgen.
Dette var den næstsidste onsdagssejlads, så det lakker mod enden, æv!
.....efterskrift: på resultatlisten forneden kan man se, at der kun er ca. 5 min mellem nr. 1 og 10 - og faktisk kun 2 min. 10 sek. mellem nr. 1 og 8. Det gør det lidt mere spændende.
søndag den 24. september 2017
Ny musikradio
torsdag den 21. september 2017
12. onsdagssejlads
![]() |
Flot sejl på Spice of Life |
lidt vind. Så det endte med, at der kun var én båd, der kom i mål indenfor tidsfristen på 2 timer. Vi var nok kommet i mål som 3. båd, dog lang tid efter tidsfristen.
Men det var en dejlig mild aften, selvom det bliver koldt, så snart solen går ned.
Gaster var Kurt, Christian og Per, og så lige også en ekstra gæstegast Frederik, Kurts barnebarn.
mandag den 18. september 2017
Aftentur til Jyllinge
Søndag eftermiddag/aften, godt vejr og trangen til at komme på vandet. Konen og jeg smuttede en tur til Jyllinge for motor på en stille aften.
På vejen mødte vi nogle venner i deres nyindkøbte LM 24 og de slog følge, og sammen spiste vi på kineserrestauranten på Jyllinge havn.
Kort efter at have kastet fra viste det sig, at den anden båd ikke gav noget kølevand. En lang line over, og vi trak dem hjem til Marbæk. Det viste sig, at impellen var helt defekt. Den blev dog skiftet dagen efter, og er nu i orden igen. Sådan er det jo altid med både - der er nok at se til.

torsdag den 7. september 2017
11. onsdagssejlads
Det var skønt sejlervejr, med en jævn vind fra sydøst......men så var der også lige et par kraftige regnbyger.
Nå, men sejladsen var god, der skulle krydses en del, men så er der også noget at lave og noget at tænke over.
Vi sejlede rigtig godt og fulgte nogenlunde med de forreste og kom over stregen på 3. pladsen ud af 8 både, men var bestemt ikke sikker på vores placering efter præmietiden.
Så kom den spændende resultatliste: vi holdt 3. pladsen, men 4 både lå tæt sammen indenfor 6 sekunder. Se nedenfor.
Gaster: Per og Christian

Præmietid | Timer | Minutter | sekunder | Point |
4337 | 1 | 12 | 16 | 1 |
4368 | 1 | 12 | 47 | 2 |
4534 | 1 | 15 | 33 | 3 |
4534 | 1 | 15 | 34 | 4 |
4536 | 1 | 15 | 36 | 5 |
4540 | 1 | 15 | 39 | 6 |
4678 | 1 | 17 | 57 | 7 |
4797 | 1 | 19 | 56 | 8 |
0 | 0 | 0 | 0 | 10 |
0 | 0 | 0 | 0 | 10 |
0 | 0 | 0 | 0 | 10 |
0 | 0 | 0 | 0 | 10 |
0 | 0 | 0 | 0 | 10 |
0 | 0 | 0 | 0 | 10 |
mandag den 4. september 2017
Weekendtur til Orø
Vi havde lavet en god aftale med vejrguderne, for dét vejr fås da ikke bedre. Fuld sol, 20 grader og svag vind. Bum!
Lørdag morgen drog en armada på 7 både afsted mod Orø til en hyggetur med overnatning.
Ombord på Spice of Life var Finn og skipper. Vi skulle senere mødes med Heidi. Vi startede for motor, men ude i Isefjorden kunne vi sætte genakkeren og få en fantastisk sejlads for en svag vind fra nord. Det gav god fart og vi fik overhalet en masse både. Orø havn blev proppet med både fra Marbæk (pigesejlerne var også på tur) og Frederikssund, og alle de mange friske sejlere havde en mægtig fest hele dagen og aftenen. Der blev grillet og drukket god vin med mere og hygget til sen aften.
Næste morgen var der fælles morgenmad á la Michael og derefter stille og roligt opbrud til hjemturen. Fuldstændig fladt vand, så det blev motorsejlads hele vejen hjem.
Tak til alle for en særdeles hyggelig weekend.
torsdag den 31. august 2017
10. onsdagssejlads
![]() |
Flotte sejl |
Vi fik en super god start og lå længe forrest i feltet, men blev langsomt overhalet af de førnævnte store sejl. Vi sejlede rigtig godt, og kom i mål på en 3.-plads ud af 7 både - og det endte vi også på.
Gaster: Kurt og Per - og så lovede jeg, at jeg lige ville
nævne Kurts bommert, da han sænkede storsejlet midt i det skarpeste ræs :-)
torsdag den 24. august 2017
9. onsdagssejlads
Langsom overhaling |
Vi var kun 2 på båden - Christian og skipper - og så var der ikke rigtig hænder nok til at håndtere genakkeren, som vi nok havde haft glæde af sådan en aften. Men vi havde da en hyggelig sejlads, og fulgte i starten godt med, men blev sat til sidst, da vinden døde helt.
Vi endte på en 5. plads ud af 8 både.
fredag den 18. august 2017
8. onsdagssejlads
![]() |
Før start...
|
Vi havde længe glædet os til den første onsdagssejlads efter ferien, og så var det en lidt tam affære, når der absolut ingen vind var. Vi kunne lige snige os ned til første mærke på en god halv times tid (det plejer at tage 5-8 minutter), men efter vendingen sejlede
Sejladsen blev afblæst.
Gaster: Kurt og Poul (som lige skulle prøve at sejle kapsejlads)
søndag den 30. juli 2017
Sommertur 2017
Alle taler om vejret....men ingen gør noget ved det Mark Twain
![]() |
Udsigten over Arhusbugten |
Vi manglede næsten bare en snestorm, så havde vi prøvet det hele. Det har ikke været godt vejr 2 dage i træk. Badning fra båden har slet ikke været på tale, jeg har kun haft fødderne dyppet i vandkanten. Men det har alligevel været en herlig, hyggelig og flot sejltur rundt i det danske vandskab :-)
De første 5 dage sammen med Heidi og Finn, dernæst 5 dage med Marianne, Lene og Kurt og til sidst 5 dage, hvor Kurt og jeg sejlede båden hjem.
![]() |
Grill på havnen |
Ruten: Frederikssund - Langør - Ebeltoft - Endelave - Kalundborg - Kerteminde - Kalundborg - Ballen - Sjællands Odde - Hundested - Frederikssund
Der har været dage med motorsejlads, men de fleste dage har vi sejlet for sejl på supergode vinde. I alt har vi sejlet 275 sømil. Men vi har også været blæst inde flere dage på grund af alt for meget blæst eller regn.
Vi har spist rigtigt godt - både ude på restaurant og på båden, og vi har også nydt dejlige drikke. Særligt snapseudvalget har været noget helt særligt.
![]() |
Fruerne ombord |
![]() |
Jeg var altså i vandet |
Vi har haft mange oplevelser de forskellige steder vi har anløbet, både med flot natur og gåture i de hyggelige byer. Særligt de dage, hvor vi var blæst inde i Kerteminde, hyggede vi os med god musik og fadbamser til koncerter med bl.a. Kim Larsen Jam, Poul Halberg og Søs Fenger.
Vi har undervejs mødt flere venner fra havnen hjemme, bl.a. Joan og Bent på Lopeka og Jens og Tina på Jamaica. Og Kurt er faktisk blevet ekspert i at vise berømtheder frem ;-)
Tak til alle for en herlig sommertur.
![]() |
Måske ny båd? |
Nu vender dagligdagen snart tilbage.
mandag den 10. juli 2017
Klargøring til sommerturen
![]() |
På land for at rense loggen |
![]() |
Hurtigt og nemt |
Her op mod ferien skulle jeg lige have ordnet lidt småting på båden.
Jeg har langt om længe fået fat på den skinne, der manglede på bommen til zip-packen. Og så var der snavs i loggen, så det er jo smart og nemt lige at få båden trukket op på land. Loggen renset og bunden efterset, og så i vandet igen.
![]() |
Ny topmadras |
Og så er den nye topmadras leveret. De gamle madrasser er blivet lidt hårde i det, men med denne løsning kommer vi til at sove sødt igen.
Så mangler vi bare det gode sommervejr. Det lader desværre vente lidt på sig.
fredag den 7. juli 2017
En lille sviptur
torsdag den 29. juni 2017
7. onsdagssejlads
Det var en særdeles blæsende aften, der afsluttede forårssejladserne. Der stod en kuling fra øst, med vindstød op til 13-14 m/sek, så der skulle ikke krydses, til gengæld var sejlet sat i reb 2 - alligevel holdt vi de ca. 7 knob det meste af turen.
Vi fik en perfekt start igen, men blev overhalet af de sædvanlige både. Vi sejlede ellers udmærket og kom i mål som nummer 4, men endte på en 5. plads ud af 7 både.
Gaster: Christian, Per og Kurt.
Der er nu pause i sejladserne til midt i august. Næste større sejlads bliver sommerturen. Håber bestemt på bedre vejr.

torsdag den 22. juni 2017
6. onsdagssejlads
Aftenens vejr var igen perfekt til sejlads, med en jævn vind fra vest. Ni både stillede til start. Vi fik en perfekt start og var helt med fremme i feltet i hele sejladsen. Monique og Dragen kunne vi som sædvanlig ikke røre, men så blev det til en indædt kamp mod Jam Session. Langsomt men sikkert åd vi ham på den lange bane, og på sidste ben satte vi lige tingene helt på plads og vandt med et par bådlængder. Men på præmietiden fik vi kun en 5-plads. En folkebåd, der næsten kom sidst, blev vinder.
Gaster: Per, Christian og René (han havde motorproblemer på sin egen båd).
Gaster: Per, Christian og René (han havde motorproblemer på sin egen båd).
mandag den 19. juni 2017
SRPI 2017 - i år med perfekt vind og vejr.
![]() |
Et par glade gaster
|
Hyggeligt selskab om aftenen
|
Som gaster var Finn og Christian og vi stak ud lørdag morgen. Sammen med en masse andre både gjorde vi klar til start i frisk vind. Nordturen gik fint, med kun få kryds, vel igennem Kulhusrenden og ud i Isefjorden. Her satte vi genakkeren og det gav et godt skub i båden. Vi kunne bruge den en times tid, så passede vinden ikke rigtig. Men senere på eftermiddagen kunne vi igen bruge den. Det lykkedes os endda at lave en vellykket vending med genakkeren. Om aftenen i Frederikssund var der som sædvanlig samlet en masse sejlere, og stemningen var mægtig høj. En lang dag - 60 sømil - med supergod vind og varmt solrigt vejr.
Søndag skulle vi sejle den sydlige tur i Roskilde Fjord. Vejret var igen til perfekt sejlads og vi fik skam også sat genakkeren. Denne gang uden det store held: i en vending gik det helt galt og vi havde en kamp for at få den ned igen. Det lykkedes, men det var ikke en god oplevelse - men vi er da en erfaring rigere. Men vi havde skam glæde af genakkeren på turen - se bare videoen (der er på den forkerte led).

Tilbage efter gennemført tur - i alt 90 sømil - godt røde i ansigterne og rimeligt trætte, men tilfredse. Resultatet er ikke noget at råbe hurra for, vi ender nede i rækkerne, tror jeg. Men en fantastisk dejlig tur, der forhåbentligt får flere til at melde sig til næste år.
torsdag den 15. juni 2017
5. onsdagssejlads.......sejr!
Kort efter start |
Vi har jo ikke sejlet de sidste to sejladser, da der nærmest har været stormvejr, så vi glædede os rigtig til denne sejlads. Der var en perfekt vind på 5-7 m/sek på tværs af banen, så det var bare fulde sejl og godt trim.
![]() |
Vi jagter en Grand Soleil 43 |
![]() |
Her har vi passeret |
Vi fik en perfekt start (4 både fik tyvstart) og fulgte fint med de forreste.
Rundede de første bøjer og var stadig
med helt fremme. På billeder kan man se, at vi kommer helt foran, men kan ikke holde Monique bag os ved et mærke.
Vi holder vores andenplads til mål, men er så tæt på første båd, at vi vinder med ca. 3 minutter på præmietiden. Der var 9 både til start. En helt suveræn sejlads, hvor alt bare lykkedes.
Gaster: Kurt, Christian og Per
Næste sejlads er det årlige SRPI i den kommende weekend. Glæder mig, for vejrudsigten lover godt sejlvejr.
![]() |
Flot sejlads - vi er i spidsen |
mandag den 5. juni 2017
En herlig pinsetur
![]() |
Nykøbing Sjælland |
Finn og jeg tog lørdag af sted på en 3-dages pinsetur til Nykøbing Sjælland. Vi havde en frisk vind, der gav en super sejlads derop - Finn styrede da vi rundede 8 knob. Havnen var propfyldt, men vi fik klemt os ind på en god plads alligevel. Vi kan bare det dér.
![]() |
Stor grillfest |
![]() |
Spice of Life med telt |
Vi mødtes med en masse andre sejlere fra Frederikssund, og vi fik lavet en hyggelig fest på grillpladsen. Senere rykkede vi festen ned i Dragen - der har nok aldrig før været så mange om bord. Søndag var der regnvejr til lidt ud på eftermiddagen, så vi slappede af og tog på et museumsbesøg på det nærliggende Hempels Glasmuseum. Senere en tur op i byen til en stor fadbamse. Om aftenen var der igen
masser af grillhygge og senere bådhygge i Marian.
![]() |
Hempel Glasmuseum |
![]() |
Glasudstilling |
Til hjemturen havde vinden heldigvis vendt, så vi igen havde en rigtig behagelig med- og halvvind. Ved broen var der samlet mange af de hjemsejlende både, så der var rimeligt crowded.
![]() |
Gennem broen |
Alt i alt en rigtig hyggelig tur i godt selskab med en masse sejlervenner.
Abonner på:
Opslag (Atom)