![]() |
Som Morten (altid) ser os |
onsdag den 30. maj 2018
5. onsdagssejlads
Endnu en hyggetur til Jyllinge
Vi - Finn og skipper - ville egentlig have været nordpå igennem broen, men nej, den ville ikke åbne for os. Så vi gik sydpå i stedet, på denne skønne varme aften med god østlig vind. Maden leveret til båden på havnen, dét er service. Hjemad for motor i skumringen - hyggeligt.
søndag den 27. maj 2018
Endnu en varm aftentur
torsdag den 24. maj 2018
4. onsdagssejleds
Glad sejler |
Vi sejlede faktisk rigtig godt og fulgte med helt fremme, men tabte noget, da vi skulle sætte genakkeren. Det må vi øve os på. Men da den endelig var sat, sejlede vi helt perfekt med god fart. Vi endte på en 4. plads ud af 8 både. Gaster: Per, Christian og Mads.
mandag den 21. maj 2018
En lille en-dags-pinse-tur
![]() |
Havhingsten af Glendalough |
Vi spiste en god frokost deroppe og gik for motor hele vejen hjem.
torsdag den 17. maj 2018
3. onsdagssejlads
![]() |
Ny rodkicker |
Jeg har købt en ny rodkicker til båden, og jeg så frem til at få den afprøvet. Og den fungerer fortrinligt. Nu slipper jeg for at slås med bomdirken, der gik i bekneb med storsejlet.
Vi - Per, Kurt, Mads og skipper - sejlede en helt fin sejlads, der endte med en tredjeplads ud af 9 både. Det kan vi godt være bekendt.
Nu er det som der skal være dramatik i alle sejladserne. I aftes gik Dragen hårdt på grund, og stod der under hele løbet. Flere sejlbåde, motorbåde, kajakker og svømmere!! prøvede i lang tid at frigøre ham, og det lykkedes først efter solnedgang. Surt.
![]() |
Dragen som grundejer |
I øvrigt har jeg nu fået ordnet den sidste detalje på sprayhooden: der manglede et stop på en lynlås, og det er nu fixet, så midtervinduet kan rulles ned - det giver mere luft igennem cockpittet. Alt det nye spiller bare!!!
søndag den 13. maj 2018
Det føles næsten som sommer
![]() |
Teltet slået op i Nykøbing Sj. |
Vi tog først til Nykøbing Sj., hvor den stod på grillhygge og fadbamser i gågaden. Dagen efter sejlede vi over til Hundested, og der er jo altid gang i den. Vi lå der til søndag, og fik i løbet af dagene besøg af Kenneths søn Daniel og familien, og af Marianne. Mange af Marbækkerne lagde også til, og så var der dømt fest og farver.
![]() |
og i Hundested |
onsdag den 9. maj 2018
2. onsdagssejlads
Hvilken skøn aften til sejlads: frisk vind fra øst og 25 grader - så fås det ikke bedre.
Aftenens gaster var Per og Mads, og vi fik en ok start, og lå som fjerde båd, da vi skulle runde første mærke. Det gik fint for os, men kunne nemt være endt i en ulykke for andre. For den afværgebåd, der hører til brobyggeriet, synes de skulle lege trafikregulering ved at spærre for de efterfølgende både. De lagde sig simpelthen på tværs af bådene og sejlede frem og tilbage for at spærre af - det var bevidst chikane! Burde meldes til politiet! Nå, men vi gennemførte banen og på tilbageturen holdt brobåden sig heldigvis væk - nu kom der jo 10 rasende både i mod dem.
Vi kom i mål som 5. båd, men kender endnu ikke vores endelige placering, da regnskabsmanden er sejlet på udvidet ferietur....bare ikke i orden :-) Jeg retter senere. ...det endte desværre på en 6. plads.

søndag den 6. maj 2018
En forsmag på sommeren.
![]() |
Den nye bro tager form |
Vejret var skønt og varmt, men desværre ingen vind. Men så fik vi afprøvet at sejle med det nye solsejl oppe, og det fungerede rigtig godt. Vi pakkede det sammen lige før vi lagde til: det tog blot 5 minutter og var pærelet. Det nye telt er bare supergodt.
Det var første gang vi sejlede sydpå igennem det nye brobyggeri. Man kommer helt tæt på, og får en god fornemmelse af, hvor stort det egentlig er. Mægtigt flot.
lørdag den 5. maj 2018
Nyt, flot telt
![]() |
Som solsejl |
![]() |
Sat for første gang |
![]() |
Det giver god plads |
Det bliver vi helt sikkert glad for på sommerturene. Kan næsten ikke vente.
torsdag den 3. maj 2018
1. onsdagssejlads
![]() |
Det nye storsejl |
Det var perfekt sejlervejr, med en jævn vind fra syd og dejligt solskin - det satser vi på holder hele sæsonen ;-)
Vi - Kurt, Mads og skipper - endte på en 5. plads. Der skal kæmpes hårdt, hvis vi skal forbedre det - måske det kommer. Vi skal lige have trimmet det hele. Men dejligt at se det nye sejl trukket helt ud.
Abonner på:
Opslag (Atom)